Hjertelig til lykke til Holstebro

Hjertelig til lykke til Holstebro Kommune.

Til lykke med kommunens fordobling af indbyggertallet i en god uges tid i 2012, når spejderne kommer til vor by og kommune.
Det kan kun glæde os alle.

Det er fantastisk godt gået. Og heldigt.
Det vil give profilering og et øget image af kulturbyen Holstebro i en dimension og en længde fra i dag, som vi skal lede meget længe efter.

Tidspunktet kan ikke være bedre. Timingen. Det hele.
Til lykke til alle hver især, som har udført forarbejdet, tænkt tanker og givet input undervejs i forløbet.
Praktisk og strategisk.

Og til alle borgere i vor kommune har jeg denne lille opfordring, som kan give byen succes:

Opgaven med at kommunikere det fra dags dato og mere end to år frem ligger lige for. Vi skal gøre det alle sammen – både individuelt, samlet og hele tiden de næste to år. Vi skal fortælle det. Mulighederne er mangfoldige. Vi skal bare gøre det.
Elsk din by, for Holstebro er noget ganske særligt og en by på sin egen måde. Vi har det hele, og det meste kan heldigvis deles med mange andre, der vil.

Bent Tilsted

12-taller på stribe

Det er en stor fordel at være velforberedt til svendeprøven.

Og det kan man kun sige, at Tilsted Com’s fotografiske voksenlærling, Søren Palmelund, er.

Han har netop afsluttet det sidste skoleophold før svendeprøven i august. I både grundfag samt område- og specialfag ryddede han bordet for 12-taller, der er den højeste karakter.

I alt fire 12-taller blev det til. Dermed har Søren Palmelund fået den optimale anerkendelse for sin evne til både at få gode idéer, beskrive dem, udføre dem til punkt og prikke og til slut præsentere dem både mundtligt, på tryk og som elementer på en hjemmeside.

Nu glæder vi os til svendeprøven..!

sp01

sp02

sp03

Vinter en sommerdag i Ringkøbing…..

Når Sportsmaster Ringkøbing og Højmark Rejser skal forberede den kommende skisæson, sker det i samarbejde med Tilsted Com’s fotografer, Ole Mortensen og Martin Schubert.

En varm dag i juni deltager Højmark Rejsers medarbejdere med kærester og børn aktivt som fotomodeller og viser de allerbedste sider til kameraet. Det er en hård og effektiv dags arbejde, som giver rigtig mange gode fotografiske skud til årets nye website, tryksager, brochurer m.v.

Skitøjet m.m. kan købes på http://butik.hojmark.dk/

I år kunne Højmark Rejser – landets førende og bedste på skirejser til Østrig – samtidig glæde sig over et fremragende resultat i den forgangne sæson. Det lunede ekstra i den varme påklædning…

Vi ønsker de kommende mange rejsende alt mulig held.

100601_MSTC_7061

100601_MSTC_7211

100601_MSTC_7218

100601_MSTC_7087

100601_MSTC_7046

100601_MSTC_7038

Marie-Louises vestjyske drøm

Hun kom, så – og sejrede!

Da mag. art. Marie-Louise Høeg i 2006 forlod Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og flyttede med familien til Vestjylland, var det hendes drøm at fortsætte sit arbejde med at hjælpe unge kunstneriske talenter og give dem chancen for at udvikle sig.

Og i dag er Marie-Louises drøm ved at blive opfyldt.

Som leder af Dansk Talentakademi – tidligere Nordvestjysk Talentcenter – i Holstebro har hun i tæt samarbejde med visionære politikere skabt et af Danmarks førende miljøer inden for kunstnerisk talentudvikling.

- Vi er det eneste sted i landet, der har fem talentuddannelser på MGK-niveau. Vi udvikler og forbereder talenter mellem ca. 15 og 25 år til optagelse på en videregående uddannelse inden for musik, billedkunst, dans, forfatterskab eller scenekunst, og det har gjort os til landets mekka, når vi snakker talentudvikling, siger hun.

- Holstebro anses for at være Danmarks flagskib inden for kunstnerisk talentudvikling, også af folk i København. Det hele handler jo om, at vi skal satse på de unge talenter og give dem mulighederne, for hvis vi ikke gør det, har vi måske ingen kunstnere om 20 år, siger Marie-Louise.

Tilsted Com samarbejder med Dansk Talentakademi og har bl.a. skabt det nye logo, som er blevet godkendt af en énstemmig bestyrelse, der består af repræsentanter fra Holstebro Musikskole, Balletskolen Holstebro, Holstebro Kunstmuseum, Odin Teatret, Musikteatret Holstebro, TV Midt/Vest og Holstebro Kommune.

Marie-Louise er både leder af og en dynamisk inspirator for Dansk Talentakademi. Hun er drevet af lysten til at samle og uddanne unge talenter, og derfor ser hun mulighederne i at skabe et Campus-område, der bl.a. skal huse AKT, Afdeling for Kunstnerisk Talentudvikling.

Holstebro Byråd har netop godkendt det unikke prospekt, og næste skridt er at søge midler til det omfattende byggeri.

- Tanken med Campus-området er at have en visionær, inspirerende, kreativ og tværfaglig ramme omkring unge under kunstnerisk uddannelse. En ramme, hvor de unge lever deres liv sammen i et enestående miljø, siger hun.

Den blå dame...

Normalt forbinder man udtrykket ”Den blå dame” med spøgelser, herregårde og midnatsklokkens dumpe slag.
Men også den myte har Tilsted Com´s fotografiske voksenlærling Søren Palmelund nu aflivet.
Han dygtiggør sig i øjeblikket på fotografskolen i Viborg , og som led i et skoleprojekt har han fundet malerpenselen frem for at udfordre sig selv på en helt ny måde.
Søren Palmelund tog Katrine Jensen fra Spjald med til Tilsted Com´s atelier, og her blev hun malet blå fra top til tå.
Se, hvordan det gik for sig fra malestænk til det endelige billede…

Blue-lady-1til blog

Ritzau distribuerer dit pressestof

Ritzaus Bureau er Danmarks højt ansete nyhedstjeneste, der hvert døgn sender 200-300 nyheder direkte ind i mediernes redaktionelle systemer.

Den verden kan du nu blive en del af.

Tilsted Com har indgået aftale med Ritzaus Bureau om at få distribueret pressemateriale uredigeret ud til medierne gennem Ritzau InfoWire. Og det har mange fordele.

Alle nyhedsjournalister kan se din pressemeddelelse, som en del af Ritzaus nyhedstjenester, og du risikerer derfor ikke, at pressemeddelelsen bliver forsinket eller overset, fordi den først skal læses som mail eller videresendes fra en central e-mail-konto.

Ritzau InfoWire gør op med pressemeddelelser, der forsvinder i bunkerne og tidskrævende medielister, der konstant skal opdateres og vedligeholdes.

At distribuere pressemeddelelser alene via e-mail kan ikke sammenlignes med distribution via Ritzaus nyhedstjenester, der bruges dagligt af journalisterne og er det mest værdifulde værktøj for de danske medier.

Hvordan kommer du i medierne?

Tilsted Com inviterer til informationsmøde
onsdag 05.05 kl. 15.55
på Naurvej 35 i Naur ved Holstebro

På samme måde som det er naturligt at få tjekket sin bil og regelmæssigt få skiftet olie, bør erhvervslivet jævnligt have et pressemæssigt tjek.

Erhvervslivet kan være med til at sætte den dagsorden, medierne arbejder efter.
Udgangspunktet er, at man skal gøre opmærksom på sig selv, hvis man vil bemærkes af andre, og det er der mange midler til.
Ifølge en global undersøgelse betragter 96 procent af virksomhederne PR som en vigtig del af aktiviteterne.

Det koster at få journalister til at foretage et pressemæssigt tjek.
Spørgsmålet er, om virksomhederne har råd til at lade være.

Tilsted Com er specialister i pressemæssige opgaver.
Hør hvordan og hvorfor – og få nogle gode råd.

Deadline for tilmelding
mandag den 3/5 kl. 12.00
på T 9743 2300 eller post@tilsted.com

Billederne, der forsvandt!

Alle vil gerne have fingre i unikke billeder.

031111©BT-IMG_9259

Langt de fleste køber dem af fotografen, mens nogle få tager lidt lettere på begrebet ”privat ejendom”…

Café Fidel i hjertet af København købte for nogle år siden en række af pressefotograf Bent Tilsteds billedserie ”CBC – Cuba, biler og cigarer” for at skabe den ægte latinamerikanske atmosfære i caféen.

Nu har Café Fidel opdaget, at der åbenbart er “vældig efterspørgsel” efter Bent Tilsteds billeder. Der er i hvert fald kommet en del bare pletter på væggen!

Derfor har caféen bestilt en snes nye billeder, så cafégæsterne atter kan nyde de mange motiver fra en reportagerejse til Cuba i efteråret 2003.

Bent Tilsteds billedmæssige indtryk af Cuba kan også ses i Café Fidel i Århus, hvor de – så vidt vides – stadig pryder væggene…

031111©BT-IMG_0349

Fotograf får ny europæisk hæder

Han bor i Hjerm, arbejder i Naur – og så er han forresten med i den europæiske elite af professionelle fotografer!

Navnet er Ole Mortensen, og til daglig er han Tilsted Com´s cheffotograf.

Han er netop blevet tildelt fire Bronze Awards af organisationen for professionelle fotografer, FEP, der er hjemmehørende i Belgien.

Bunken af hædersbevisninger og antallet af medaljer fylder efterhånden godt op i Ole Mortensens gemakker, og de fire nye europæiske priser er gode varsler om det internationale format, han har arbejdet og uddannet sig til.

Bedømmelseskomitéen i FEP´s nystartede konkurrence uddeler point til de indsendte billedmotiver ud fra fastlagte kriterier, og de vigtigste er:
- visuel virkning
- komposition
- originalitet
- teknik og kreativitet
- evnen til at kommunikere et budskab
- en følelse og en stemning
Untitled-1

Social_01

Commercial_02

Pictorial_04

Pictorial_02

ALT i portrætter

Så er der lige samlet lidt erhvervs- og  reportageportrætter i denne lille billedpræsentation.
Den er lavet for lige at vise dig lidt af hvad vi kan.